Hvert tema starter med de nationale mål. De nationale mål er de mål, som vi som dagtilbud skal opfylde.
Vi beskriver læreplanstemaer som selvstændige temaer, velvidende at læreplanstemaerne er forbundne, det vil sige, at man f.eks. ikke kan arbejde med social udvikling uden også at arbejde med kommunikation og sprog samt den alsidige personlige udvikling.
Vi beskriver endvidere læreplanstemaerne på to forskellige måder.
På denne måde mener vi bedst at kunne beskrive, hvem vi i Børnehuset Immerkær er.
Under hvert læreplanstema er der et eksempel fra børnehaven og vuggestuen, samt tilhørende refleksion om hvordan læreplanstemaet kommer til udtryk.
Endelig er læreplanstemaerne til stede i både voksenstyret aktiviteter, hverdagsrutiner og den frie leg. Dette har vi tydelig gjort ved eksemplerne. Det vil sige at vi arbejder med læreplanstemaer gennem hele dagen.
Børnesyn
Vores grundlæggende tilgang til børnene er, at alt hvad børn gør, gør de fordi, det giver mening for dem.
Derfor skal vi være nysgerrige på børnene, og kigge efter deres intentioner -hvad er det, de viser os?
Hvorfor er det Sofus tager bilerne fra Arthur? Er det fordi han gerne vil lege med Arthur, eller er det bilerne
han gerne vil have?
Vi italesætter for børnene, og giver dem handlemuligheder, i stedet for at irettesætte.
Når vi gør dette, viser vi dem, at de og det de gør, har værdi.
Børn handler ud fra deres erfaringer. Det er de voksne, der har kompetencen til at ændre på måden, hvor på de møder barnet, og derved give børnene handlemuligheder, samt at fortælle nuancerede historier om barnet. Dette ansvar kan vi aldrig lægge over på børnene.
Børn skal have lov til at være forskellige, og anerkendes for det. De udvikler sig i forskellige tempi, på forskellige områder, men hvis vi møder dem med positive forventninger, føler de sig set og hørt.
Vi har respekt for det enkelte barn og måden de er i verdenen på.
Der er i vores fællesskaber plads til forskellighed.
Dannelse og børneperspektiv
Dannelse – en indre læring for, hvordan man orienterer sig i fællesskaberne, værdier og normer.
Børn skal høres og tages alvorligt, som led i starten af en dannelsesproces og demokratisk forståelse. At børnene oplever, at både dem selv og alle de andre børn bliver taget alvorligt og har mulighed for at bidrage positivt til fællesskaberne, er grundlæggende for demokratisk dannelse.
Det ser vi fx i praksis ved; at den voksne møder alle børn med positive forventninger og er nysgerrige på deres initiativer, vente på tur, lytte til hinanden, gøre det en anden har valgt i en aktivitet.
Vi tror på, at børn vokser af at være vigtige i fællesskabet. Det at kunne bidrage til fællesskabet bekræfter børnene i, at de har værdi - glæden ved at bidrage til fællesskabet (upåagtet faglighed). Fx dele rundt til frokosten, de store hjælper de små eller man hjælper den voksne med at folde viskestykker. Det er de voksnes ansvar at skabe rammer for dette.
Børn skal endvidere have muligheden for at bidrage aktivt til deres hverdag. De skal have handlemuligheder.
Det ser vi i vores praksis ved fx; at de selv kan nå legetøjet, papir og blyanter, giver tid og tilpas hjælp i
garderoben og til måltidet, så børnene har mulighed for selv at gøre og røre, og at vi følger barnets spor i
aktiviteter.
Legen er vigtig i denne dannelses proces, det er her børnene øver sig. Det er de voksnes ansvar at
skabe rammer for leg, hvor alle børn har mulighed for at bidrage og være en del af legefællesskaberne.
Vi skal skabe rammerne, for at børnene kan lære at mærke efter og give udtryk for, hvad de vil og ikke
vil. Dette ser vi i praksis ved at vi arbejder med madmod - hvad putter jeg i min mund? plads til at vælge
voksen, sige fra på en god måde i legerelationer, muligheden for at vælge, hvad de vil lege med.
Legen
Legen har værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af hverdagen.
Gennem legen udvikler børn deres fantasi, sprog, virkelyst, nysgerrighed og sociale kompetencer.
Alle børn skal trives i legen og have mulighed for at prøve forskellige roller af i legen.
Det vil sige legefællesskaber, hvor alle børn oplever at kunne bidrage til og udvikle legen.
Det er de voksnes rolle hele tiden at vurdere sin grad af involvering. Den voksne skal altså hele tiden vurdere om og hvordan den voksne kan bidrage positivt til børnenes leg. Hvornår kan vi udvikle legene? hvilke børn har brug for støtte til at være med i legene?
Læring
Sociokulturel læringsteori, børn lærer ved at røre og gøre. Vi voksne skal skabe handlemuligheder.
Læring sker gennem leg, samspil med børn og voksne, i planlagte aktiviteter, ved at udforske og eksperimentere og ved at blive udfordret.
I Immerkær er det okay at begå fejl, her er det vigtigste, at man tør prøve. Det er vigtigt at lære at øve sig, blive i noget der svært. Det betyder i praksis, at den voksne arbejder med at skabe tilpasse forstyrrelser. I vuggestuen kan det være ved frokosten, hvor den voksne kun hælder det mælk i kanden barnet skal have, herved kan barnet selv øve sig i at hælde op.
I børnehaven kunne det være at lære at klippe. Det kræver tålmodighed at lære at styre saks og papir. Her er det ok man klipper forkert, eller ikke følger stregen rundt – det vigtige er, at barnet øver sig, og bliver i det selvom det er svært.
Børn lærer altid noget, uanset hvordan den voksne agerer – både på godt og ondt. Hvad lærer Sofie eksempelvis, nå hun fuldt optaget af leg flytter sand ud af sandkassen over til vandtønden, og den voksne siger ”stop så Sofie, kan du så lægge sandet tilbage, du ved godt sandet skal blive i sandkassen” kontra ”hvor ser det spændende ud, er du ved at lave mad? Hvad siger du til, at vi går tilbage i sandkassen, og finder en vandkande, så vi kan hente vand”
Børnefællesskaber
Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, hvor de voksne sætter rammerne.
Venskaber: alle børn skal opleve at have nogen at lege med, og at kunne bidrage positivt til fællesskabet og de lege de indgår i.
Balancen mellem individ og fællesskab, være en del af det forpligtende fællesskab, det ser vi eksempelvis,
når Sofus øver sig i, at i dag er det Karls tur, så bliver det mig en anden dag.
Forældrene er vigtige medspiller i gode børnefællesskaber – de er medansvarlige i at børnefællesskaberne
er velfungerende og at alle børn og forældre bliver anerkendt uanset forudsætninger.
Pædagogisk læringsmiljø
Vores pædagogiske læringsmiljøer bygger på ovenstående 5 elementer. Det vil sige, at i alt hvad vi gør, danner disse grundlag for vores tilgang til det enkelte barn og børnefællesskaberne. Det pædagogiske læringsmiljø er tilstede gennem hele dagen - i leg, planlagte og spontane aktiviteter samt rutiner.
I Børnehuset Immerkær arbejder vi struktureret i mindre grupper hele formiddagen samt i rutine situationer som under frokosten, garderoben og lign. Det gør vi for at skabe et pædagogisk læringsmiljø der giver mulighed for nærvær, ro og tryghed. Det giver også de voksne større mulighed for at se det enkelte barn og børnegruppen, og derved sikrer vi, at vi udvikler læringsmiljøer der tilgodeser alle børns mulighed for udvikling, læring, dannelse og trivsel. Om eftermiddagen er børnene sammen i større grupper. Dette giver børnene mulighed for at lege på tværs af de mindre grupper, og derved dyrker flere relationer. Det er de voksnes rolle at støtte, guide og vide hvornår de kan bidrage positivt til legene. De voksne sætter også planlagte og spontane aktiviteter i gang om eftermiddagen såsom bålmad, snitte og ståtrold.
For at sikre den stadige udvikling i alle læringsmiljøer gennem dagen, sker al planlægning kontinuerligt med udgangspunkt i børnegruppen, herved sikrer vi, at alle voksne ved hvilken rolle de skal indtage i de forskellige læringsmiljøer og i forhold til de forskellige børns behov. Her tænker vi, hvornår vi går foran, ved siden af og bag ved børnene.
Strategi 2022 –2024
Vi vil være et fagligt fællesskab, med fokus på børns trivsel, udvikling og læring.
I denne periode er vi under uddannelse med skovskolen. Det er vi fordi, vi vil styrke vores naturprofil og skabe et fælles sprog for vores pædagogiske praksis. Stadig med fokus på børns deltagelsesmuligheder og børnenes intentioner.
Vi har fokus på at skabe lige muligheder for alle børn, derfor sætter vi sideløbende gang i et sprogprojekt for de børn, der har brug for en ekstra sproglig støtte. I dette projekt er forældre inddragelsen en vigtig del.
Det er i samspil med omgivelserne, at børn udvikler deres personlighed. Børn spejler sig i andre børn og voksne, og trives bedst i en omverden, der er anerkendende og medlevende. Et barn skal opleve sig selv, som et unikt menneske fyldt med muligheder, succesoplevelser og med betydning for andre. Vores opgave er at respondere med interesse, anerkendelse og tilbyde tilpasse udfordringer, så børnene får en oplevelse af at have betydning, og en oplevelse af at høre til og være livsduelig.
Det er vigtigt at børn har mulighed for at udforske sig selv, og være nysgerrige på deres medmennesker og deres omverden, i det omfang de er parate til det.
For at blive et robust og alsidigt menneske, skal børn lære at tackle forskellige situationer og følelser, der opstår i fællesskabet. Det gælder alt lige fra konflikthåndtering, venskab, konkurrence, sorg, glæde, følelsen af at være sulten, få våde tær og kolde fingre, osv. De nære voksne er vigtige medspillere, når børn på egen krop mærker sådanne følelser eller situationer. Her er den voksnes rolle at hjælpe og give handlemuligheder, samt sætte ord på de følelser og oplevelser barnet har. Alt efter barnets alder er det også vigtigt, at den voksne kan vurdere, hvordan og hvornår der skal gribes ind. Det 5 årige barn har eksempelvis gjort sig langt flere erfaringer og har derfor langt flere handlemuligheder, end det yngre barn har.
Eksempel fra vuggestuen - en hverdags rutine:
Et lillebarn græder og gnider sig i øjnene. Der er stadig en halv time, til frokosten er klar. Pædagogen siger: ”du ser træt ud eller er du mon sulten?” Den voksne tager barnet op, og trøster barnet, mens den voksne går ned til køkkenet. I køleskabet står der grød, og den voksne luner grøden, mens hun taler til barnet. Barnet spiser lidt grød, og gnider sig igen i øjnene. Pædagogen gør barnet klar til at sove, og putter barnet i barnevognen, alt i mens hun italesætter hendes handlinger og barnets signaler.
Refleksion:
Den voksne ser barnet, og forsøger at sætte ord på barnets oplevelse og følelser, endvidere handler hun ud fra hendes tolkning af barnets signaler. I det at den voksne handler ud fra barnets signaler, føler barnet sig set og anerkendt som et kompetent menneske, der formår at give udtryk for dets behov.
Den voksne kan også tolke forkert. Måske barnet har ondt i maven eller noget helt tredje, og derfor er det vigtigt, at den voksne hele tiden forsøger at læse barnet. Dét at den voksne kontinuerligt forsøger at læse barnet og sætter ord på, betyder, at barnet oplever en voksen, der gerne vil barnet og herved opbygges en tryg relation.
Eksempel fra Børnehaven - fri leg:
Otto er lige blevet tre år, og personalet ved at han elsker at eksperimentere og lege med vand. Han står over ved vandtønderne og tapper vand i en spand.
Den voksne går over og spørger Otto, om han har fået våde fødder. Otto er travlt optaget og siger nej. Den voksne går lidt væk og lader Otto lege lidt videre. Lidt efter går Otto væk fra vandtønden, og er nu nysgerrig på, hvad der foregår i sandkassen. Den voksne går hen til Otto og spørger igen, om han har våde fødder, det har Otto stadig ikke. Den voksne spørger, om hun lige må tjekke, det må hun gerne. Den voksne tjekker og siger herefter: ”hold da op, du har da vist fået kolde og våde fødder, lad os hurtigt få styr på det, så du kan komme ud igen”. Den voksne hjælper hurtigt Otto med at få tørre strømper og støvler på.
Refleksion:
Den voksne ved, at Otto elsker at lege med vand, men også at han bliver meget optaget. Otto er stadig kun 3 år, og har derfor ikke gjort sig så mange erfaringer med våde fødder. Den voksne vælger, at lade Otto lege med vandet velvidende, at han får våde fødder, da hun ved, at det at få lov at eksperimentere med vand er vigtigt for Otto og hans udvikling, samt at få lov at erfare hvad det vil sige at få våde fødder.
Den voksne ved det er vigtigt for Otto at komme ud på legepladsen igen. Derfor hjælper hun ham hurtigt med at få tørre fødder. På den måde føler Otto sig anerkendt og forstået af den voksne.
Det er en vurdering hver gang, hvornår den voksne griber ind, men det er altid den voksnes ansvar at have blik for, hvornår det bliver for koldt for de børn, som bliver så optaget af at lege, at de ikke selv formår at mærke efter. Her er det vigtigt, at den voksne sætter ord på, hvorfor hun gør, som hun gør. Hun kan mærke, at Otto har våde og kolde fødder, og hun fortæller ham, hvordan de sammen kan handle på det – hun sætter ord på for Otto. Herved kæder hun handlemuligheder på Ottos oplevelse med kolde og våde fødder, og Otto bliver en erfaring rigere. Samtidig med at Otto bliver bekræftet i, at de voksne vil hjælpe ham.
Eksempel fra børnehaven - fri leg
En lille gruppe børn i børnehaven leger bag ved bakken. De snakker og griner. Den voksne er i nærheden, men går ikke bagved bakken. På et tidspunkt kommer en af drengene og siger at Mads græder. Den voksne går med og spørger hvad der er sket.
Refleksion:
Her har en gruppe børn fået lov at lege alene. Den voksne har vurderet, at denne gruppe godt kan magte det. Det giver børnene en følelse af ansvar og en følelse af ikke hele tiden at være overvåget af de voksne. Den dreng der tage initiativ til at hente en voksen, oplever at blive taget alvorligt, han handler på tidligere erfaringer. Drengen der græder, oplever at hans ven tager sig af ham, han oplever sig værdifuld, når en kammerat reagerer.
Vi tror på, at det er vigtigt for børn at få lov at være alene og lege uden den voksne. Men den voksne har en stor opgave i at vurdere det og være opmærksom på hvilke børn der sidder der.
Børn vokser og får mere selvværd af at tage ansvar og opleve at de kan.
Børn udvikler deres sociale kompetencer i samspillet med andre mennesker. Ved sociale kompetencer forstår vi blandt andet, det at kunne opbygge relationer til andre, udvise empati samt indgå i et samarbejde med andre. Ved at indgå i venskaber og legefællesskaber, lærer børn at give og få omsorg og respekt, de lærer, at vi er forskellige og har forskellige ressourcer. De opnår færdigheder og oplever medbestemmelse i forhold til at bidrage med ideer og handlemuligheder til fællesskabet, samt at de øver sig på at udvise empati og løse konflikter.
Legen er grundlæggende i barnets sociale udvikling. Det er en øve bane, hvor de lærer at indgå kompromiser og løse konflikter. Legen opstår undervejs, hvilket gør, at børnene hele tiden skal afstemme med hinanden. I legen lærer de, at aflæse hinanden, samt de formelle og uformelle regler der er i spil – dette kan de overføre til andre sfære i deres liv.
Eksempel fra vuggestuen - oprindelig en voksen initieret aktivitet, men den voksne vælger at følge børnenes spor og derved bliver det børneinitieret:
Efter frokost tager pædagogen en bog frem og beder 4 drenge om at sidde ned og lytte. Den ene af drengene løber rundt, og er meget højrøstet, de andre drenge løber med og griner høj lyt og kommer ikke hen til pædagogen, når hun kalder. På de andre stuer er man ved at putte de yngste børn, som skal sove.
Pædagogen kigger lidt på drengene, og prøver igen at opfordre dem til at sidde stille. Drengene leger og løber. Pædagogen lægger bogen, siger til drengene: jeg kan se at I hellere vil lege. Pædagogen finder bolde og en faldskærm frem og lidt efter leger de alle og griner.
Refleksion:
Vi ser her en voksen, der ser børnene og deres behov. Børnene formår ikke at fortælle, hvad de vil med ord, men den voksne aflæser børnenes ageren og kropssprog og på den måde giver hun børnene medbestemmelse, og mulighed for at deltage i et legefællesskab. Hun viser med handling børnene, hvad det vil sige at sætte sig i andres sted. Samtidig får den dreng, der sætter det hele i gang, lov til at bidrage til en leg i stedet for at blive irettesat. Her ses drengens initiativ som en ressource.
Pædagogen skaber et godt psykiske børnemiljø, i og med at drengen ikke bliver irettesat, fordi han larmer og sætter noget i gang, men i stedet bliver hensigten med hans handlinger brugt til god leg, og drengen føler sig set og forstået.
Eksempel fra børnehaven - voksen initieret aktivitet.
En voksen sætter legen ”alle min kyllinger” i gang på boldbanen. Den ene af drengene går til og fra legen. Hver gang han vender tilbage, får han samme rolle / position i legen, uden at legen stopper.
Refleksion.
Pædagogen ved, at denne ene dreng har svært ved at fastholde fokus. Drengen får derfor mulighed for at gå til og fra. Derved får han mulighed for at være en del af fællesskabet i det omfang han magter. Samtidig opnår drengen også en succesoplevelse, i det han bliver mødt med positive forventninger til, at han kan være med i legen. Drengen oplever endvidere at have kammerater og voksne, der vil ham. På længere sigt er målet, at han deltager i legen i længere og længere tid ad gangen.
De andre børn lærer, at vi er forskellige og har forskellige deltagelsesmuligheder. De får mulighed for at udvikle empati i forhold til at give drengen mulighed for at deltage på hans præmisser, igen uden at legen bliver afbrudt, da den voksne er en aktiv deltager og hele tiden støtter op om legen.
De fysiske rammer på boldbanen gør, at det tydeligt for drengen og de andre børn om han er med i legen eller ej. Det fysiske børnemiljø er derfor med til at understøtte synligheden når han vælger legen til eller fra.
Eksempel fra børnehaven - børneinitieret aktivitet
En lille pige har lige sagt farvel til sin mor ude på legepladsen. Lidt efter begynder pigen at græde, en af drengene fra stuen står ved siden af hende og siger: ”det skal nok gå, hun kommer igen”. Drengen lægger en hånd på pigens ryg.
Refleksion
Her ser vi en dreng, der kan sætte sig ind i andres følelser, og forstår at handle på det. Vi mener, at det er vigtigt at give børn mulighed for at være der for hinanden. At opleve at man er værdifuld overfor andre, at der brug for én. Det giver børnene en oplevelse af ansvar, et fællesskab, hvor man passer på hinanden og er værdifuld. Den voksnes rolle er her hele tiden at vurdere om og hvornår, man eventuelt griber ind.
De nationale mål:
Grundstenen til den sproglige udvikling er tryghed og nære relationer. Børn udvikler deres sproglige kompetencer i fællesskabet med andre gennem samtlige læringsmiljøer hele dagen. Børnene udvikler sig og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig.
Det lille barn har en naturlig lyst til at kommunikere. Det er i samspillet mellem både voksne og børn at barnets kommunikation og sprog udvikler sig. Den voksnes rolle er hele tiden at afstemme og respondere på det lille barns signaler. Dette sker gennem nærvær, mimik, gestik, fælles opmærksomhed og øjenkontakt.
I takt med at barnet bliver ældre udvikles sproget i dialogen med voksne og børn ved at lytte, fortælle, stille spørgsmål til deres omgivelser og lege med sproget. I samværet med andre trænes barnets evne til at aflæse andre og kommunikere ligeværdigt.
Det er vores opgave at stimulere barnets sproglige udvikling, ved blandt andet samtaler om emner der interesserer barnet, oplevelser, ting eller billeder, sange, rim og remser, fortællinger, oplæsning, teater, film og digitale spil.
Sproget indgår som et vigtigt element i legen, og jo bedre barnets sprogforståelse og tale er, jo bedre forudsætninger har barnet for at bidrage og indgå i samvær og leg med andre børn.
Eksempel fra vuggestuen - hverdags rutine.
Vi holder samling i vuggestuen. Pædagogen står ved tavlen med piktogrammer. Børnene og de to andre voksne sidder rundt om bordet.
Den voksne ved tavlen viser billeder af hvert enkelt barn og spørger, hvem det er og om barnet er her. børnene tilkendegiver enten ved råb, det er mig eller mig eller ja eller et stille smil og lign. Den voksne gengælder barnets udtryk ved at sige: ja, det er rigtigt, det er dig og du er her. Derefter tager hun et andet billede op. Hvem er det? En af pigerne råber, at det er Sofus. Den voksne siger, at det er rigtigt, det er Sofus, hvor er Sofus? Børnene kigger rundt og kan ikke se Sofus. Den voksne siger, at det er rigtigt Sofus er her ikke i dag, han er syg. Hun gestikulerer med et ansigtsudtryk, der signalerer, at hun ikke har det godt. Nogle af børnene efterligner hendes udtryk.
Den voksne sætter Sofus billede på tavlen under syg. Efter at alle børn er blevet råbt op, taler de om, hvem der skal være i hvilke gruppe, hvilket også synliggøres på tavlen. Til sidst taler de om, hvad de skal lave i dag, dette illustreres også med billeder på tavlen.
Refleksion:
Her føler børnene, at de er en del af et vigtigt fællesskab. De får øje på hinanden, og det bliver italesat, at de er her, og at Sofus ikke er her. Der er plads til, at de kan bidrage kommunikativt på hver deres niveau. Den voksne responderer på alles udtryk, så alle børn oplever, at de og deres udtryk har værdi.
Læringsmiljøet understøtter konkret kommunikation og sprog, men det er også et udtryk for, at det er i trygge fællesskaber, hvor alle kan bidrage på deres niveau, at børnene udvikler deres sprog. Når børnene efterligner den voksnes udtryk, når hun fortæller at Sofus er syg, øver de sig både i at kommunikere samtidig med, at det er med til at skabe empati og forståelse for andre.
Dét at vi taler om, hvem der er her/ikke er her og hvad der skal ske i løbet af dagen, og at piktogrammerne understøtter dette, er med til at koble navne og billeder samt ord og aktiviteter sammen. Det skaber en tryg ramme, at børnene både visuelt og verbalt præsenteres for, hvem der er her samt dagens forløb. Dette er med til at skabe en forståelse for sammenhænge i barnets hverdag.
Eksempel fra Børnehaven - hverdags rutine
Det er frokosttid i børnehaven og i dag skal vi blandt andet have rødbeder. Flere af børnene er modige og smager. Det ene barn siger. ”ej det ligner blod”. Ja du bløder ud af munden griner de andre børn. De taler videre om blod og de leger vampyrer. Den voksne tager billeder af børnene imens de ser drabelige ud.
Den voksne siger, ved I hvad, hvis i spiser mange rødbeder så tisser i lyserødt i aften. Det synes børnene er sjovt.
Dagen efter kommer en pige løbende hen til en anden voksen og fortæller at hun tisser lyserødt.
Refleksion:
Sproget er en vigtig del af måltidet, der skabes en stemning hvor børnene får lyst til at smage og afprøve.
Sproget er her med til at eksperimentere og sætte ord på nye begreber og sammenhænge. Når den voksne tager billeder af børnene, med rødbedesaft ud af munden, anerkender hun børnenes initiativ, børnene får lov at eksperimentere og derved danne nye erfaringer og viden.
den voksne udvider også børnenes viden ved at sige at hvis de spiser flere så tisser de rødt og samtidig skaber hun sammenhænge for børnene.
Sproget er her med til at udvikle fantasien og skabe et fælles tredje, som i dette tilfælde er vampyr og blod, som ikke direkte har noget med rødbeder og mad at gøre. Det giver mulighed for at lege med noget der ikke er der.
De nationale mål:
I Børnehuset Immerkær har vi gode fysiske udfoldelsesmuligheder, både inde og ude.
Vores legeplads i børnehaven er stor, kuperet og har både skov, cykelbane, sansehave, bålhytte og boldbane. I børnehaven er der indenfor gode muligheder for konstruktionslege og anden finmotoriske udfordringer, vi har just dance på en skærm og vi har gymnastikmadrasser til at slå kolbøtter og lignende på.
I vuggestuen har vi flere mindre legepladser, hvor børnene kan løbe, grave og bygge i sandkasser, gynge og køre på motorcykler. De store vuggestuebørn benytter sig også af børnehavens legeplads. I vuggestuen har vi indenfor madrasser og puder til tumlelege og indendørs rutchebaner. Vi øver finmotorikken, når vi klipper, er kreative eller tager tøjet af og på.
Vi er bevidste om at skabe alle disse forskellige læringsmiljøer, hvor alt lige fra sanser til grov og finmotorikken bliver stimuleret, fordi vi ved, at nu mere børnene på forskellig vis bruger deres krop desto bedre bliver de til at bruge dens funktioner og lytte til dens signaler. Børn der er fysisk aktive får mere lyst til at gøre noget med kroppen, de for større kropsbevidsthed og de udvikler lyst til leg. Ved gennem bevægelse at styrke børns motoriske færdigheder, udholdenhed og kropsbevidsthed, forstærker man også deres forudsætninger for at udvikle sig på andre områder, såsom barnets selvværd, sociale kompetencer og et generel overskud til at lære.
I børnehuset Immerkær er de voksne aktive sammen med børnene. Vi spiller bold, graver i sandkassen, leger tagfat og vi guider og hjælper, når finmotorikken er svær. Det, at vi er sammen om noget, gør, at vi motiverer og inspirerer hinanden. Det er bare sjovere og mere skabende at lege med en voksen i sandkassen, som selv graver, eller nemmere at få gang i en god fangelege med en voksen, som kan rammesætte legen. Eller en nærværende voksen som sidder tæt på barnet og hjælper med at få benene ned i bukserne. Den voksne har altså en helt central rolle i skabelsen af gode aktive læringsmiljøer.
I Børnehuset Immerkær vægter vi at have tålmodighed, da det kræver tid og gentagelser at udvikle nye færdigheder. Vi er et positivt socialt miljø, hvor det er tilladt at fejle. Aktiviteterne skal være sjove og lystbetonede samtidig med, at de er udfordrende og spændende. Der tages hensyn til det enkelte barns udviklingstrin.
Ved at bruge kroppen og sikre den udfoldelsesmuligheder, tror vi på, at grundlaget for fysisk og psykisk sundhed lægges.
Eksempel fra vuggestuen - Dette er en hverdags rutine.
Det er frokosttid i vuggestuen. En af børnene går med den voksne ned i køkkenet for at hente madvognen. Barnet hjælper med at tage tallerkner, glas og kander fra skabene og over på vognen. Barnet hjælper også med at få maden fra køkkenet over på vognen. I dag skal de have pizza og kogte broccolibuketter. Herefter hjælpes barnet og den voksne med at skubbe vognen ned på stuen. Barnet hjælper nu med at dele service ud til de andre børn. Herefter sendes fadene med mad rundt, børnene tager selv og skubber derefter fadene videre til sidemanden. De børn, der endnu ikke kan det selv, får hjælp af den voksne. Den voksne hælder nu mælk i kanden til hvert enkelt barn, så barnet selv kan hælde det over i sit glas. Så bliver der sagt værsgo, og børnene begynder at spise. En af drengene er meget optaget af at røre ved fyldet på pizzaen. Han skubber fyldet af, tager det op mellem sine fingre og kigger på det. Pædagogen kigger kærligt på drengen og siger; er det sjovt at røre ved? Nu skal du også huske at spise lidt. Drengen fortsætter med at udforske maden – røre ved den, lugter til den og smager også på den.
Refleksion:
I dette eksempel stimuleres mange af sanserne. Det barn, der er med oppe at hente madvognen, får trænet sin muskel-led sans. Det kræver stor koncentration for det lille barn at skulle lave så præcise bevægelser, som det kræver at flytte glas, tallerkner og kander fra et sted til et andet. Hvor tungt er det – hvor meget muskelkraft skal der til? Hvor stor er afstanden – hvornår skal jeg slippe, så det ikke vælter? hvor er der plads på vognem? Der er kort sagt rigtig meget koordinationstræning i, at barnet får lov til at hjælpe. Det er der også i det, at børnene selv tager fra fadene og selv hælder mælk i deres glas.
Barnet der er optaget af at undersøge pizzaen, får blandt andet stimuleret sin taktile sans, hvordan føles den, hvordan er konsistensen? hvor varm er den? Men også lugte-, smags- og synssansen bliver stimuleret. Endvidere oplever barnet en forståelse fra den voksne, i det den voksne ikke irettesætter barnet for at ”lege” med maden. Den voksne ved, at det er vigtigt for barnets udvikling og fortsatte gåpåmod, at det bliver set som noget positivt, at barnet udforsker og bruger sine sanser til at undersøge maden.
Eksempel fra børnehaven - Børne og voksen initieret leg.
En pædagog leger fangeleg med en lille gruppe af de mindste børnehavebørn. Legen foregår i et hjørne af legepladsen, hvor der er en høj, lidt stejl bakke. Fangelegen er i fuld sving, både børn og den voksne løber op og ned ad bakken og rundt for foden af bakken. Lige nu er det den voksne, der bliver fanget af børnene.
Børnene løber stærkt ned af den ujævne bakke for at nå den voksne, men må bremse hårdt op, da den voksen pludselig ændrer retning. Den voksne er nu igen på vej op ad bakken igen, det ene barn drejer først rundt og fortsætter op ad – råber til sine kammerater ”hun er på vej op igen”. Børnene griner og forfølgelsen fortsætter.
Refleksion:
Her ser vi en voksen, som i legen med børnene viser glæde ved at bevæge sig. Børnene leger og har det sjovt, samtidig med at de får brugt deres krop. De er fysisk aktive sammen med deres venner og den voksne – de finder glæde ved at bevæge sig sammen.
Grovmotorikken bliver øvet gennem det løb på det ujævne underlag, det at løbe op og ned at bakken samt de hurtige retningsskift. Det er også hårdt fysisk at løbe op og ned ad bakken, så børnene træner også deres udholdenhed.
De nationale mål:
Børnehuset Immerkær er en profilinstitution med fokus på natur og udeliv.
Natur og udeliv giver mulighed for at eksperimentere på flere niveauer. Børnene skal have mulighed for at eksperimenterer og gøre sig erfaringer med mange af naturens elementer såsom vand, jord, krible krable dyr, levende såvel som døde dyr osv.
Vi har derfor valgt, at vores udeareal netop skal give børnene mulighed for at være undersøgende og nysgerrige på naturen. Vi har valgt, at legepladserne skal have bakker og ujævnt terræn, der skal være mulighed for at grave, græsset skal, på udvalgte steder, vokse vildt, så man kan finde insekter og gemme sig, der skal være noget til sanserne, såsom krydderurter og bær, og der skal være mulighed for at lege med vand, mudder og lign.
Naturen er med til at danne os som mennesker. I Børnehuset Immerkær tror vi på, at hvis vi som børn har gode oplevelser i naturen, så er vi mere tilbøjelige til at passe bedre på den, når man bliver ældre.
Vi har fokus på at alle børn får erfaringer med naturen. Børn er forskellige, den voksnes rolle er at guide og hjælpe børnene med udgangspunkt i, der hvor børnene er. Nogle børn er vant til at begå sig i naturen og begiver sig straks i gang med at undersøge og lege, andre børn har ingen eller få erfaringer med naturen og skal først til at opdage mulighederne. Den voksnes rolle er at inspirere og guide børnene og tydeliggøre naturens muligheder.
I vuggestuen betyder det, at man tidligt er udenfor. Alt efter alder og vejr vurderer personalet, hvor længe og hvordan. For nogle børn er det første gang de sidder i en sandkasse og mærker sand, for andre er det vinden i ansigtet eller regnen, de skal mærke. For andre børn er det allerede kendt. De er mere modige og hopper måske i vandpytterne, graver løs i sandkassen og finder ud af, at sand knaser mellem tænderne. Det er vigtigt, at den voksne er tæt på, og sætter ord på barnets oplevelser og hjælper med at opdage mulighederne i sandkassen, i vandpytten eller andet.
I børnehaven er vi ude hver dag i alt slags vejr. De voksne fordeler sig på legepladsen og er engageret i de aktiviteter, der er, hvad enten det er børne eller voksen initieret aktiviteter. Vi tager indendørs aktiviteter med ud, det kan være maling, brætspil, dukkekrogen som bliver til et mudderkøkken og lign.
De voksne er med til at pirre børnenes begyndende nysgerrighed. De sætter forskellige ting i gang med udgangspunkt i børnenes ideer og nysgerrighed. Hvor bliver vandet af, når vi fylder det i hullet i sandkassen, hvad kan flyde, kan karse vokse under en mursten, eller kan man så karse i en perleplade? Naturen inviteres på den måde også indenfor og der laves kreative ting af naturens materialer.
Naturen er en fantastisk mulighed for at lære noget om sig selv. Det er her man mærker, når man har kolde fingre, eller når man sveder, fordi man har for meget tøj på, eller når strømperne bliver våde. Det er vigtig læring for børn at mærke på egen krop, hvad det vil sige at blive kold, våd og varm. Børn er forskellige, nogle fryser, andre gør ikke, nogle bliver hurtigere syge andre er mere hårdføre. Der ligger et vigtigt samarbejde med forældrene i dette. Vi tror på, at børn skal have lov at mærke, og at den voksne alt efter barnets alder står på sidelinjen og vurderer, hvornår at barnet skal have hjælp med tørre strømper og lign. Det er den voksnes opgave at sætte ord på for børnene, så de gradvist for skabt sammenhæng og handlemuligheder - Hov jeg har fået våde strømper, jeg skal have tørre strømper på. Nu yngre barnet er, desto større et behov for hjælp har barnet selvfølgelig.
I Børnehuset Immerkær tænker vi bæredygtighed på flere måde. Social bæredygtig b.la. ved at have en byttecentral, hvor forældre kan bytte flyverdragter, regntøj og lign. I stedet for at smide det ud, når det er for småt, så kan man bytte eller hænge det i vores byttecentral og så kan andre familier bruge det.
Bæredygtigt er også at passe på naturen, vi sorterer skrald og genanvender forskellige ting og materialer. Vi taler om, hvorfor vi skal genbruge. Hver morgen inden legepladsen åbner går en voksen og et par børn ud og tjekker legepladsen for skrald. Børnene finder mange spændende ting, og vi snakker om, hvor det kommer fra, hvorfor vi skal samle det op, og hvad man må eller ikke må røre ved. Børnene sortere det i de rigtige skraldespande.
Vores store legeplads i børnehaven giver mulighed for at gå egne veje, finde sammen i mindre eller større grupper. Vi oplever, at vores sygefravær blandt børnene er lavt, der er få konflikter og børnene udviser omsorg og hjælper hinanden. Børnene henter hurtigt en voksen eller trøster, hvis der ikke er en voksen lige ved siden af.
Eksempel fra børnehaven - en voksen initieret aktivitet
En far gav os en død måge (han havde skudt den i forbindelse med lovlig reducering). Vi besluttede at bruge mågen i to processer. Første kogte vi mågens hoved, for at få kraniet frit, og studere denne proces og det efterfølgende frie kranie. Børnene kiggede på størrelse, mærkede knoklerne, talte hvor mange knogler der var osv. Bagefter lagde vi resten af mågen i en rådnekasse i et afskærmet område af legepladsen, hvor børnene kunne se den, men ikke rører ved den. Hvad sker der, når et dyr rådner? Sover den? Var der flere børn der spurgte om.
Refleksion:
I Immerkær tænker vi døde dyr som en naturlig del af naturen, som vi undersøger på lige fod med blade, kogler og andet.
Vi undersøger døde dyr, som redskab til at vække nysgerrighed. Lære noget vi ikke vidste, vi kunne lære. Børnene bruger deres sanser, de dufter og de mærker. Det sætter tanker i gang, som vi kan tale med børnene om, nogen har mistet en hund og er blevet kede af det. Vi taler med børnene om de følelser der opstår og det giver os en mulighed for at tale om døden på en anden måde.
Den voksne forholder sig undersøgende og nysgerrig, stiller spørgsmål og sammen undersøger vi.
Den voksne er opmærksom på hvordan børnene reagerer, nogle har set døde dyr, andre har ikke. Vi har forskellige erfaringer og den voksne involverer børnene i det niveau der passer til barnet.
Eksempel fra vuggestuen - en børne og voksen initieret aktivitet.
Børnene er på legepladsen, den voksne løfter en sten og viser børnene, hvad det er neden under. Små bænkebidere skynder sig væk og en enkelt regnorm. Den voksne sætter ord på det, de lige har set. Børnene sidder på hug og kigger nysgerrigt. Et barn prøver at fange en bænkebider. Den voksne siger ”hov den var
hurtig". Børnene griner. Den voksne spørger; ”kan vi finde flere sten at løfte, så vi kan finde flere bænkebidere?” To af drengene begynder selv at gå rundt og løfte sten, de udbryder stolt, når de finder noget.
Refleksion:
Den voksne inspirerer børnene til at eksperimentere, hun sætter ord på og lader børnene prøve selv. Hun giver børnene en ide og en mulighed for, at de selv kan tage legen og eksperimentet videre. Den begyndende nysgerrighed er vigtig for, at børnene skal kunne bruge naturen. Det at skabe deltagelsesmuligheder i naturen er vigtig. De muligheder vi giver børnene, skal være tilpasset det udviklingstrin børnene er på, så de får oplevelsen af at mestre og tænke videre.
De nationale mål:
I børnehuset Immerkær er fællesskaber et nøgleord. Det er en af vores fornemmeste opgaver at sikre, at alle børn indgår i gode ligeværdige fællesskaber. Vi har mange forskellige former for fællesskaber. Lige fra det store fællesskab hele Immerkær rummer, til de helt små fællesskaber som dannes på stuerne og på tværs af disse af de voksne, samt de fællesskaber børnene selv danner enten på grund af relationer eller interesser. I fællesskaberne i Immerkær lægger vi vægt på deltagelsesmuligheder for alle. Det behøver ikke være de samme deltagelsesmuligheder, men alle skal have mulighed for at bidrage og føle sig respekteret i fællesskabet. I praksis betyder det eksempelvis, at alle ikke kan komme med i zoologisk have, men at dem derhjemme bliver tilbudt at være sammen i et andet lærerigt fællesskab. Vi vægter også medbestemmelse og demokrati i vores fællesskaber. Det betyder i praksis, at vi lytter til og følger børnenes spor, så børnene på denne måde bliver aktive bidragsydere til deres hverdag.
I børnehuset Immerkær er vi en dejlig blanding af etnisk danske familier og familier med oprindelse fra mange forskellige steder i verdenen. Dette betyder, at børnene i hverdagen oplever forskellighederne. Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier, at vi bliver bevidste om egne kulturelle rødder. I Immerkær følger vi de danske traditioner såsom fastelavn, påske og jul. Derudover har vi vores egne traditioner såsom bedsteforældredag, høstfest, besøg af cirkus 3 og en tur i kirke til jul. Ved at skabe traditioner og udvikle en kulturel praksis i Immerkær, kan alle børn uanset social baggrund, køn og alder blive inspireret til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder på deres vej. Det er vigtigt for os, at alle børn i Immerkær oplever at være en del af og kunne bidrage til Immerkærs kultur.
I børnenes tid i Immerkær bliver de præsenteret for forskellige æstetiske og kulturelle udtryk. Det være sig i form af musik, sange, rim og remser, bøger, historiefortællinger osv. Disse kreative indtryk vækker i nuet forskellige følelser og sanser i børnene. Senere ser vi ofte at børnene tager indtrykkene med sig ind i fællesskaberne, eksempelvis et fortalt eventyr, der lige pludselig kommer til live i en leg.
Det er endvidere vores opgave at præsenterer børnene for en vifte af kreative metoder såsom: male, klippe – klistre, tegne og dekorere. Da vi i Immerkær arbejder med bæredygtighed, øver vi os så vidt muligt i at bruge genbrugsmaterialer. Det er i disse kreative processer at børnene for mulighed for at fordybe sig og få erfaring med at udtrykke sig gennem forskellige materialer. Det er også her de får mulighed for at gøre tidligere æstetiske eller kulturelle indtryk til udtryk.
De digitale medier som iPad, kamera osv. er en stor del at børns lege kultur, her har vi en opgave i at præsentere og støtte børn i de mangfoldige muligheder der findes i den digitale verden.
Eksempel fra vuggestuen - voksen initieret aktivitet.
Det er fredag og vi er alle samlet i fællesrummet til fællessang. Nogle børn og voksne sidder nede på gulvet, nogle børn tumler lidt rundt og nogle voksne står op med et lille barn på armen. En af de voksne lægger ud med at foreslå, at de skal synge ”hjulene på bussen”. De starter op, og synger og laver tilhørende fagter. Børnene deltager på deres måde. Det vil sige, at nogen børn bare kigger, andre danser, andre forsøger at lave fagterne, men synger ikke, nogen synger kun, mens andre både kan lave fagter og synge. Et per vers henne i sangen spørger den voksne, hvad skal vi så? Et af børnene råber ”raf raf”. Den voksne siger; du vil gerne have giraffen? Barnet smiler og siger jaaa. De synger nu verset med giraffen i bussen. Et af de helt små børn begynder at græde og den voksne, som står med barnet, går lidt væk fra samlingen, i mens hun stille taler til barnet.
Refleksion:
Den fælles samling om fredagen er med til at styrke vuggestuens lidt større fællesskab. Børnene oplever, at de er en del af noget større end deres egen stue. De voksne er opmærksomme på, hvor meget de enkelte børn kan rumme. Det kan være overvældende for det helt lille barn at være med til stor en samling. Derfor ser vi også at den voksne, som holder det lille barn, går væk, da barnet bliver ked af det.
Børnesangene børnene bliver præsenteret for til samlingen, er en del af den danske kulturarv. Børnesangene giver børnene mulighed for at udtrykke sig på forskellig vis – dans, sang og fagter. Nogle børn suger bare indtrykkene til sig – og lige pludselig en dag danser, laver fagter og synger de også. Endelig oplever barnet der råber ”raf raf” også at kunne bidrage og have medbestemmelse i, hvad der foregår i fællesskabet.
Eksempel fra børnehaven - voksen initieret aktivitet.
Det er ved at være jul, og alle børnene skal lave en gave til deres forældre. En af de voksne i børnehaven har på nettet fundet et fint juletræ lavet af en klump ler, hvorpå der sættes en tyk ståltråd, på ståltråden skal børnene putte perler og stykker af papirer fra gamle bøger. I toppen af træet sætter børnene en stjerne, de har lavet. De brugte bøger har forældrene givet til børnehaven. Børnene deles ud i mindre grupper, hvorpå de sammen med en voksen laver juletræet til forældrene.
I en af grupperne sidder en voksen med 5 børn. Hun viser dem, hvordan de skal gøre. En af børnene fortæller, at hun har et juletræ hjemme i haven, som de har puttet lys på. Dette får de andre til at tænke på og fortælle om, hvor de har erfaringer med juletræer fra. Et af børnene siger ikke noget – den voksne kigger nysgerrigt på barnet, og spørger, om barnet har set juletræer nogen steder før. Barnet nikker og siger; ”oppe ved Aldi”. Den voksne smiler og siger ja, det er rigtig, der står mange fine juletræer derover – måske skulle vi gå derover en dag og kigge på dem.
Refleksion:
Her ser vi en af måderne vi arbejder med traditioner omkring jul. Der er både julegaver og juletræ. Alle børn oplever glæden ved at lave noget til nogen, de holder af – også selvom de ikke fejrer jul derhjemme. Der skabes sammenhæng mellem hjem og børnehave, ved at forældrene er kommet med bøgerne, som julegaverne skal laves af. Ved at bruge genbrugsmaterialer handler vi ind i vores bæredygtigheds tanke.
Børnene oplever fællesskabet i den mindre gruppe, hvor de laver juletræerne. Her er der plads og ro til, at alle kan fortælle om deres erfaringer med juletræer. Den voksne er opmærksom på at inddrage barnet, som ikke på egen hånd byder ind – måske har dette barn i modsætning til de andre børn ikke erfaringer med juletræer i hjemmet. Den voksne viser barnet, at alle erfaringer med juletræer er lige rigtige, i hendes måde at respondere på barnets fortælling om juletræerne oppe ved Aldi. Herved oplever barnet at kunne bidrage til fællesskabet på lige fod med sine venner.
Endelig er processen med at lave juletræerne en mulighed for børnene til at fordybe sig i et kreativt udtryk.
