Børnehuset Immerkær er en 0-6 års institution beliggende i Hvidovre Nord.
Vi har ca. 52 vuggestuebørn, 80 børnehavebørn og ca. 30 ansatte. Vi er en uddannelsesinstitution og har derfor ofte pædagogstuderende og PAU-studerende (Den pædagogiske assistentuddannelse).
Børnehuset Immerkær har fokus på natur og udeliv. April 2023 blev vi friluftscertificeret efter et års uddannelse via Skovskolen under KBHs universitet. Vi har fantastiske udearealer som vi benytter dagligt i alt slags vejr. Legepladsen har mange forskellige læringsrum, med sansehave, drivhus, bålhytte, mulighed for at finde krible krable dyr og meget mere. Vi sorterer skrald, har det Grønne spire flag, tilbyder økologisk mad og arbejder hele tiden på at blive mere bæredygtige. Vi tror på at hvis børn har haft gode oplevelser i naturen, så passer de bedre på naturen når de bliver voksne.
Vi ligger i Hvidovre Nord tæt på Rødovre Station. Vi har valgt at organisere os i et vuggestuehus og et børnehavehus. Det har vi gjort for at skabe tryghed og ro til vuggestuebørnene og for at skabe en institution til børnehavebørnene, hvor de kan udfolde sig, som børn nu gør, uden at skulle tage hensyn til de helt små. Vi ligger på hver sin side af en lille vej, Immerkær, så de to afdelinger ligger tæt på hinanden og vi samarbejder i det daglige.
Vi samarbejder i det daglige og vuggestuen bruger ofte børnehavens faciliteter. Samarbejdet i overgangen fra Vuggestuen til Børnehaven er særligt struktureret. Målet er, at når børnene starter i Børnehaven, er de klar til de udfordringer børnehavelivet byder på, og at børnene kender de voksne og huset.
Vi samarbejder også med de lokale skoler. Vores børn fortsætter hovedsagelig til Holmegårdsskolen, men en del børn fortsætter også til Præstemoseskolen. Samarbejdet består i at være i dialog om børnene, så vi kan give dem den bedst mulige overgang til skolelivet, derudover arbejder vi med Hvidovre Kommunes overgangs materiale, som sikre genkendelighed og tryghed for børnene i SFO og skole start.
Vuggestuen er opdelt i 4 stuer, med ca. 12-13 børn på hver stue. Vi arbejder i mindre grupper, for at skabe de bedste muligheder for nærvær og målrettet pædagogik.
Børnehaven er opdelt i 4 grupper. Den ene af grupperne er de kommende skolebørn.
Særligt om formiddagen arbejder vi i mindre børnefællesskaber, om eftermiddagen holder vi cafe og legepladsen indtages, her fordeler de voksne sig i zoner og tilbyder forskellige aktiviteter til børnegruppen.
Vi har et velfungerende køkken, der serverer dejlig økologisk mad til hele institutionen.